[DANÉS] NED MED ALLIANCEN AF IMPERIALISTER! BOYKOT VALGET TIL »EUROPA-PARLAMENTET«!

Proletarer i alle lande, foren jer!

Millioner af mennesker opfordres til at deltage i det kommende valg til Europa-Parlamentet. Mellem den 6. og 9. juni skal vælgerne i de 27 medlemslande i Den Europæiske Union (EU) vælge 720 medlemmer af Europa-Parlamentet. Imperialisterne opfordrer masserne til at deltage massivt i disse valg og bruger til dette formål al deres propagandamagt (frygt for imperialistisk krig i hele Europa, frygt for terrorisme, falske illusioner om reformer, der kan ændre massernes problemer…). Den Europæiske Union blev født som en alliance mellem imperialisterne og er det stadig i dag. Der er ingen mulighed for et »socialt« eller »demokratisk« Europa under imperialismen. Det er derfor, de opfordrer til en høj deltagelse: De ønsker at legitimere imperialismens reaktionære projekter over for den offentlige mening.

EU’s reaktionære politik og forskellene mellem de forskellige medlemslande skyldes ikke det »demokratiske spil« i de politiske institutioner (Rådet, Parlamentet, topmøder…), men snarere imperialisternes samarbejde og kamp. Den Europæiske Union er ikke en blok eller en »europæisk imperialisme«, men en alliance af europæiske lande under Tysklands hegemoni – i ledtog og strid med Frankrig, der forsøger at øge sin magt – for at kæmpe mod yankee-imperialismen. De andre imperialistiske lande (Italien, Spanien, Belgien, Finland …) søger at opnå fordele og forbedre deres positioner. Derfor er der ikke noget, der hedder »europæisk imperialisme«.

EU’s militarisering i de seneste år er berygtet, især siden den russiske imperialismes aggressionskrig i Ukraine. EU har draget fordel af denne imperialistiske aggression og har øget sin krigsliderlige kurs og sin militariseringsproces. Mere militærbudget, mere bevæbning, mere undertrykkelse… Med større militarisering ønsker de at undertrykke masserne og forsinke revolutionen. Derudover søger de en skræmt offentlig mening til fordel for den imperialistiske krig. De ønsker at blive nye supermagter og udfordre det hegemoni, som USA-imperialismen har i dag, og dele et nyt verdensbytte gennem en verdenskrig. Det er derfor, Tyskland og Frankrig slår på krigstrommerne med deres krigsophidsende taler og stigende militære operationer.

Imperialisterne udplyndrer de undertrykte nationer i Øst- og Sydeuropa og Baltikum. Selv om imperialismen ikke har brug for, at en undertrykt nation er med i EU for at undertrykke den, gør det det lettere. Det bringer dem ind i den fælles politik for lettere at kunne dominere dem: Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Polen, Litauen… På det seneste EU-topmøde i marts nåede processen med at indlemme Bosnien-Hercegovina et nyt niveau. Dermed slutter landet sig til Serbien, Montenegro og Nordmakedonien, som allerede var kandidater. Imperialismen er umættelig og vil have mere og mere. Uden for Europa deler imperialisterne verden op ved at føre en »fælles udenrigspolitik«, hvor deres profit øges.

Den fælles politik, som EU fører, er åbenlyst reaktionær, kriminel og i imperialisternes tjeneste. Det kan ikke ændres indefra. Et undertrykkelsesinstrument er et undertrykkelsesinstrument. Der er mange eksempler. I parlamentarisk politik bruges Den Europæiske Socialfond (ESF) til at afpresse undertrykte EU-medlemslande til at acceptere imperialisternes betingelser. I industrien udbreder de hyklerisk »økologien« for at fremme eksporten af finanskapital til undertrykte nationer uden for EU. Ved grænserne har de forskellige migrationspagter forvandlet Middelhavet til en massegrav og begået folkemord på tusindvis af mennesker. På landet underlægger den fælles landbrugspolitik (CAP) den lille producent monopolerne. På kulturområdet finansierer de kulturelle og sociale projekter, der fremmer »den europæiske ånd«. Det vil sige individualisme, borgerligt demokrati og antikommunisme. Alt dette i en voksende spiral af militarisering og krigsførelse.

Men den voksende reaktionærisering af EU, militariseringen og den krigsliderlige kurs er ikke tegn på EU’s triumf. Tværtimod er det et bevis på dens dybe krise og forrådnelse. Siden begyndelsen af dette årti er imperialismens og den bureaukratiske kapitalismes krise blevet forværret i hele verden og har fordybet sin forrådnelse. Imperialisterne kan ikke fortsætte med at regere som før. Hovedmodsætningen i øjeblikket – og samtidig imperialismens hovedmodsætning – er modsætningen mellem de undertrykte nationer og de imperialistiske supermagter og magter. Massernes eksplosivitet får imperialisterne, de reaktionære og revisionisterne til at skælve. Lidt efter lidt manifesterer en ny periode med revolutioner sig som en del af den Nye Store Bølge af den Proletariske Verdensrevolution.

Dette sker over hele verden, og logisk nok også på »det gamle kontinent«. Mobiliseringerne og kampene i solidaritet med den Heltemodige Palæstinensiske Nationale Modstand viser det borgerlige demokratis hykleri, hvor masserne på trods af undertrykkelse kæmper og vil fortsætte med at kæmpe for Palæstina. Protesterne fra den proletariske ungdom, især i Frankrig, viser, at imperialismen er en papirtiger. Protesterne mod den fælles landbrugspolitik (CAP) fik tusindvis af landmænd fra næsten alle europæiske lande til at gå på gaden. Kampene mod den racistiske migrationspolitik viser, at masserne stræber efter international solidaritet. Hele Europa er en krudttønde, som kan eksplodere når som helst. Kort sagt viser situationen imperialismens krise og forrådnelse, og hvordan masserne leder efter en retning. Denne retning kan kun gives af dens fortrop, det Kommunistiske Parti.

Denne situation bestemmer de revolutionæres opgaver: at konstituere eller rekonstituere Kommunistiske Partier, der ledes af marxismen-leninismen-maoismen, for at gennemføre revolutionen, for at tage magten med revolutionær krig, med folkekrig.

Masserne har mistillid til det borgerlige demokrati og dets administratorer. De objektive betingelser for revolution har aldrig været så modne som nu. Vi må udvikle de subjektive betingelser med fasthed og dristighed. Lad os stole på masserne, lad os afsløre de imperialistiske institutioner, lad os fjerne falske parlamentariske illusioner, lad os kritisere revisionisterne og opportunisterne, som forsøger at legitimere den næste borgerlige leder. Lad os iværksætte en stærk boykotkampagne, der fordømmer EU som en alliance med imperialisterne. En afgivet stemme er en stemme på bourgeoisiet. Ikke en arbejderstemme i stemmeboksen. Det blå flag med de 12 stjerner er lavere end nogensinde. Lad os hejse det røde flag højt.

Underskrifter: